Julegaveræs! Nogle elsker det, andre hader det. Hører du til dem, der elsker det, er det klart, at du er landet her på siden. For så sætter du en ære i at finde de bedste julegaver til alle dem, som du er på gave med. Barn som voksen, hende som ham.

Men for at det ikke skal blive for uoverskueligt, har vi delt det op, så du her på siden kun får julegaveidéer til hende.

Kvinde der pakker en julegave op

En god julegave er en gave, der glæder. Og måske endda én, som ikke står på ønskesedlen. Så opsnapper du nogle ønsker i løbet ad året, er det bare med at få dem noteret. Det kan være hun på et tidspunkt henkastet siger, hvis I f.eks. ser en reklame for et eller andet, at det kunne hun godt tænke sig. Det kan være en behandling, en ting, en creme eller et besøg på en bestemt restaurant.

Er du ikke så heldig at have opsnappet noget i løbet ad året, så gå på jagt i de mange julegaveidéer til hende, som du finder her på siden. Idéerne er delt op i kategorier efter, hvilken type kvinde og din relation til hende.

Julegaveidéer til hende, der har alt

Vi starter med den sværeste – eller er den nu også det? For der findes jo ingen, der har alt. Men hvis hun har alt, hvad hun synes, hun behøver, så må du gå efter en gave, der ikke er håndgribelig, eller en gave som ikke fylder meget, eller som forsvinder over tid.

  • En oplevelse hun sent vil glemme. Uanset om hun er til afslapning, fart over feltet, ny viden eller god mad, så vil det være en god idé at give kvinden, der (tror hun) har alt en oplevelsesgave. Du kan selv tage med hende, eller du kan lave et gavekort til to, så hun selv kan bestemme, hvem der skal med.
  • Den personlige gave. Få lavet en plakat – eller collage – med billeder af hendes familie, hendes hund eller måske et billede af jer to sammen, hvis du har et meget tæt forhold til hende. Hvis ikke du har billeder af hendes nære, kan du garanteret finde nogle på hendes Facebook-profil.
  • Gaven, der kan drikkes eller spises. Køb en kurv med lækkerier og delikatesser – ting som hun kan lide, og ting som hun aldrig har smagt, så hun kan blive udfordret lidt. Det kan både være ting, der kan spises eller drikkes, som de er, eller som kan bruges i madlavningen.

Sjove gaver til barnlige sjæle

Er gaven til en kvinde, der ikke er så gammel endnu – eller som bare har et ungt og barnligt væsen – så er forlystelser en god idé. Du kan f.eks. give et årskort til Tivoli, BonBon-Land eller Lalandia.

Så kan der blive masser af leg og underholdning hele året. Og det er en gave, der kan gentages igen og igen – måske bare til nye destinationer.

Julegaven til hende, der lige er flyttet hjemmefra

Hvis hun lige er flyttet hjemmefra, er der garanteret rigtig mange ting, hun lige står og mangler i hverdagen. Så her er masser af idéer at hente, når julegaven skal købes.

  • Køkkenredskaber. Som regel er gryder og pander, tallerkner, kopper og bestik indkøbt, når hun skal flytte hjemmefra. Men ting som æggebægere, bordskånere eller måske køkkenrulleholderen er ikke altid kommet i hus. Så kan det være den helt perfekte julegaveidé.
  • Grønne planter. Måske mangler der lidt liv i vindueskarmene. Køb hende en grøn plante eller flere i julegave. Skal I ikke ses til jul, kan du endda få gave sendt direkte til hende – dog måske ikke juleaften.
  • Kogebog. Er det nyt for hende selv at skulle til at stå i køkkenet og lave mad, er en god koge en stor hjælp. I den kan hun ikke alene finde inspiration, hun kan også lære at lave nye retter.

Julegaveidéer til kæresten

Er du på jagt efter julegaveidéer til hende, der er din kæreste? Så får du her tre gode julegaveidéer til hende, som hun med garanti vil sætte pris på, og som muligvis heller ikke står på hendes ønskeseddel.

  • Smykker. Du går aldrig galt i byen med et smykke. Det behøver ikke at være et frieri, du kan vælge imellem alt fra ankelkæder over charms – hvis hun samler på charms til et armbånd, ellers kan du jo starte det – til halskæder.
  • Et romantisk ophold. Hvilken julegave er bedre at give hende end dig? Giv hende tid sammen med dig ved at invitere hende på et romantisk ophold i naturen eller på et hotel. Slap af sammen, og nyd hinanden.
  • Sexet undertøj. Kvinder elsker at føle sig sexede. Derfor er feminint lingeri en god julegave til hende. Du kan vælge imellem alt fra trusser og g-strenge over chemiser og corsager til frække kostumer.

Julegaveidéer til en mor

Mangler du en julegaveidé til din mor eller til en veninde, der er nybagt mor, så kan forkælelse være vejen frem.

  • Afslappende behandling. At blive forkælet med massage, spa og lidt lækkert til ganen er altid skønt, men noget de færreste mødre spenderer på dem selv. Du kan vælge mellem længere ophold eller bare et par timer under kyndige hænder.
  • Skønhedsprodukter. Det er luksus at pleje hud og/eller hår med lækre produkter. Køb hende hendes yndlingsmærk inden for hårpleje eller hudpleje eller køb noget lækkert makeup eller en parfume.
  • Tøj. Elsker I at shoppe, kan du invitere hende på en shoppetur, hvor du giver. Så kan I også få en dejlig dag ud af det. Eller du kan købe hende en lækker top, en kjole eller et par sko i et populært mærke og i en stil, der passer til hendes øvrige garderobe.

Gavekort eller penge

Det er ikke sikkert, du synes, at gavekort er noget, du vil lægge under juletræet. Men hvis du pakker det flot ind, kan du faktisk godt være det bekendt. Et gavekort behøver jo ikke at være et beløb til Matas eller H&M, det kan også være et gavekort til en oplevelse, et besøg hos frisøren eller en tur i biografen.

Og hvis hun ønsker sig en meget dyr ting – f.eks. en rejse – så kan du pakke penge ind på en måde, så det signalerer, at pengene skal bruges til rejsen. Og et tilskud til en dyr gave vil helt sikkert blive taget vel imod.

Find flere julegaveideer til hende i udvalget her!

Fandt du ikke den helt rigtige julegave til hende, så kan du finde mere inspiration på Juleri.dk og Gaver-til-hende.dk eller i udvalget herunder.